PostHeaderIcon Odden til Hobro

Mariager Fjord er blandt de smukkeste naturområder i Danmark, og en sejltur her er afvekslende og fyldt med oplevelser både på vandet og langs de frodige kyster. Lad os blot nævne fugletræk i formationer og med lidt held en enkelt sæl eller marsvin. I nogenlunde vejr ser man mange små og mindre både, hvorfra folk forsøger sig med fiskestangen.

Med sine ca. 20 sm er det den længste af de Østjyske fjorde.
På første halvdel af fjorden, indtil Aa-Mølle er der kun en smal men godt afmærket sejlrende på 5 til 11 meters dybde. Her gør man som sejler klogt i at følge vageafmærkningerne, -om aften og nat båkelysene. På fjorden er der fartbegrænsning på 7 kn i de gravede render.


På næste afsnit af fjorden indtil Bramslev Bakker er der vand nok, ja ud for Mariager er der ned til 30 meter dybt, og flere steder kan man sejle næsten ind til bredden.
Fra Bramslev til Hobro bør man igen følge sejlrenden. Her er der en del grunde, man skal vare sig for.
! den første del af fjorden kan strømmen være omkring 2 kn, og den følger normalt tidevandet. Efter en kuling eller storm fra vest kan vandet stå højt i fjorden og efterfølgende derved forstærke strømmen betydeligt.

 

Fra Odden til Hadsund

Lad os sejle på den smukke fjord fra Als Odde til Hobro.

Nærmer man sig fjorden nordfra, skal man passe på Als Rev afmærkningen. Herfra stik mod syd går man ind i sejlrenden omkring 7.ende grønne kost.
Kommer man syd fra, kan man på lang afstand tage hold på Als kirke og de store møller ved den sydlige fjordmunding, men man skal passe på Boels Rev.

Efter 10-15 min. Passerer man Als Odde til styrbord og godset Overgaards dæmninger til bagbord.

Herfra slynger sejlrenden sig gennem det brede- men lavvandede afsnit af fjorden. Sydbredden er skovklædt, og nordbredden har store strandenge, som i starten er så lavtliggende, at der er bygget diger mod fjorden. Vi passerer holmene Pletten til styrbord of lidt senere Treskelsbakke til bagbord. Herfra og helt ind mod syd i hele Aistrup bugt har vi det store fredede vildtreservat med et rigt og spændende fugleliv bla. med svaner, ænder og gæs, -herunder den sjældne lysbugede knortegås, gravand og pibeand.

Efter Aistrup bugt svinger sejlrenden mod vest, og kort tid efter passeres Havnø bro på nordsiden.
Bag det lille brohoved ses den istandsalte Havnø vindmølle og lidt længere oppe godset Havnø.

Fra Hadsund til Mariager



Turen går videre til byen Hadsund på nordsiden. Allerforst møder vi den gamle fiskerihavn, hvor Hadsund Bådlaug holder til i det første af to havnebassiner. ( se omtalen af de enkelte klubber andetsteds). Kort efler når vi fjordens eneste bro, Hadsund Broen fra 1975. Dette er en klapbro, som kun små motorbåde kan sejle under. Men normalt lukker broen op for både hver ½ og hele time fra solopgang til solnedgang.
Ved 1 rødt fast lys er gennemsejling forbudt. Ved 2 røde faste lys må både fra øst passere, og ved 3 røde faste lys kan både fra vest komme igennem. Ankring er forbudt inden for 200 meter på hver side af broen.

Umiddelbart efter broen kommer trafikhavnens lange bolværk. Her er udbygget en træbro til større træskibe, og mangler man proviant, er der herfra den korteste vej til byens forretninger.



Kort tid efter kommer på samme side Hadsund Lystbådehavn og roklubben.

Bagved har vi en flot skovskrænt, og øverst oppe er der en pragtfuld udsigt fra den gamle Skovpavillon. Straks efter roklubben dukker godset Thygeslund op, og her slår sejlrenden et slag i sydlig retning mod Aa-Møllc og uden om den sydgående odde her. De lokalkendte har dog en smutvej tværs over det lavvandede område mod Dania.

Fra Aa-Mølle er der mere vand til sejlbådene, og både stikkende under 2 meter kan roligt tage turen væk fra sejlrende til den smukt beliggende havn med Kongsdal Sejlklub. Fra den højt beliggende campingplads bagved er der også en flot udsigt over fjorden. Hurtigt herefter kommer bygningerne fra den gamle cementfabrik, Dania med den gamle kridtgrav bagved, og straks herefter en idyllisk række nyboder buse (gamle arbejderboliger) og Danmarks eneste saltfabrik, Dansk Salt A/S. Inden man går videre kan man sejle på tværs af fjorden til nordkysten, hvor den ret nye Vive Havn med Vive sejlklub ligger godt i læ for vestenvinden.

Turen går nu videre forbi vigen med Fladbjerg, og nu øges både fjordens bredde og dybde betydeligt. På nordsiden kan mindre både gå ind til den hyggelige Stinesminde havn, og på sydsiden dukker vigen op ind til den gamle klosterby, Mariager. Fra rosernes by her kan man komme med turbåden Svanen på fjordtur, og i Dansk Saltcenter kan man få et dødchavs saltbad. I venstresiden af havnen holder Mariager Sejlklub til.

Fra Mariager til Hobro

Vi går nu ind i sidste fjordetape mod Hobro. På nordsiden efter Stinesminde dukker en ny idyllisk vig op, Høllet, hvor Høllet sejlklub holder til. Og herfra følger vi nu den storslåede skov og lyngklædte nordbred til fjordens måske smukkeste naturområde ved de fredede Bramslev Bakker.

Mellem Mariager og Hobro er der mange bugter og steder som er gode ankerpladser. Flere steder er der udlagt ankerbøjer.

Her er fred og ro.

Ved Bramslev er der en lille anløbsbro for turbåden Svanen, og på bakketoppen ved restaurationen er der en meget flot fjordudsigt.


Videre frem følger vi nu på sydsiden den smukke Hobro Skov, og ved den modsatte fjorbred er der endnu et vildtreservat ganske tæt på Hobro. Efter reservatet kommer vi hurtigt til Hobro Sejlklubs anlægsområde, og straks efter når vi havnen ved endemålet Hobro.
I sydsiden af havnen, ligger Hobro både- og fiskerihavn, der kan bruges af især mindre både, men der er også plads til enkelte større både.
Dette er fjordens største by med bla. musiksteder ved havnen og vikingeborgen Fyrkat.
På havnen er der bad, toiletter, vand og el lige ved hånden. Der er mulighed for kunstneriske oplevelser på bl.a. Kunst etagerne ved biblioteket, og for mange er det en stor oplevelse at besøge det gamle træskibsværft og den lille private fiskerihavn.
Cafe Kaj, Den Blå Fisk og Fjordfarten »Svanen« er med til at give besøget et ekstra pift.
På sydkajen ligger også Lystfartøjsmuseet, Himmerlands Egnsteateret og Gasmuseet med brintUNIVERSET. Fra havnen er der kun 5 minutters gang til byens centrum.
Hobro byder på masse kultur- og naturoplevelser.
Besøg turistbureauet der ligger på havnen ved siden af Det Røde Pakhus.

Senest opdateret (Tirsdag, 14. februar 2012 19:11)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Banner
Banner
Banner
Banner
Billede Hobro Havn
dec_2010 029.jpg