Kulturarvstyrelsens beskrivelse af havnen
| 
| 
Baggrund
De første havneanlæg ved Hobro blev etableret i 1834 i form af bolværker og en skibsbro på sydsiden af Mariager Fjord, lidt øst for byen. I 1840 blev der opført en toldbod på havnepladsen i forbindelse med, at Hobro overtog tolddistriktet sammen med Mariager. I 1849 blev der grundlagt et træskibsværft.
I det inderste af Mariager Fjord er der områder med store vanddybder, men især ved indsejlingen var der problemer med tilsanding. Sejlrenden måtte derfor uddybes flere gange i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, således at der kunne passere fragtskibe til og fra industrivirksomhederne. Fra sidste halvdel af 1800-tallet udviklede Hobro Havn sig til en industrihavn.
Vindø Teglværk (grundlagt ca. 1850) på fjordens sydside udskibede teglsten fra sin egen anlægsbro frem til 2. verdenskrig.
I 1897-98 blev der opført et gasværk ved havnen. Hobro og Omegns Andelsslagteri etablerede sig i 1904 vest for havnen, hvorfra der var adgang til udskibning af de færdige produkter via en havnebane. Blaakilde Mølles Fabrikker erstattede i 1881 en ældre mølle øst for byen. Produktionen af bl.a. gødningsprodukter og kødbenmel blev fra 1930'erne ligeledes fragtet til havnen via havnebanen.
I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt en bådehavn ved værftet, og kajarealerne blev udbygget mod vest. I 1920'erne og -30'erne kom der for alvor gang i udvidelserne. Man opfyldte store arealer i bunden af fjorden og etablerede et egentligt havnebassin. Den nye nordkaj fik havnespor og kulplads, og både syd og nord for bassinet blev der opført pakhuse. I 1945 byggede man et nyt toldkammer, og i 1947 en eksportmarkedshal på havnens nordlige del.
Vurdering
De centrale dele af Hobro Havn med det store antal bevarede bygninger og strukturer og med relaterede funktioner såsom skibsværft og gasværk er en sjældent velbevaret repræsentant for den industrialiserede erhvervshavn i en mindre dansk provinsby.
Udpegning og vurdering: Nordjyllands Historiske Museum.
