Mærkat kan redde liv
Hvert år bruger Søværnets Operative Kommando tid og penge på at lede efter mennesker, der ikke er blevet væk. Det kan et lille nyt mærkat lave om på.
Når nogen spotter en herreløs båd, kano eller et surfbræt, der flyder rundt på vandet, opstår der en naturlig frygt for, at ejermanden er druknet. Men det er langt fra altid tilfældet. Derfor introducerer TrygFonden i samarbejde med Søværnets Operative Kommando nu Operation Sømærkning, som er et gratis, vind- og vandsikkert mærkat med personlige kontaktoplysninger, som ejere af bl.a. både og kajakker kan sætte på deres vandudstyr og på den måde være med til at redde liv.
Fakta om mærkatet:
Mærkatet kan bestilles gratis på trygfonden.dk. Bestil et mærke her.
Skriv dit navn tydeligt med en vandfast pen og tilføj dit eget mobilnummer og et nummer på en ven eller et familiemedlem, der kan kontaktes, hvis din egen telefon ikke svarer.
Afsprit området på dit udstyr før placering.
Placér mærkatet et synligt, men beskyttet sted (over vandoverfladen).
Læs mere hos søværnets Operative komando
Eller hos Tryg Fonden, hvor mærkaterne også kan bestilles.
Senest opdateret (Lørdag, 01. januar 2011 16:44)








