Hobro Havn

En del af Danmarks smukkeste fjord
  • Forside
  • Det sker på havnen
    • Tidligere aktiviteter
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Om hobrohavn.dk
Menu
  • Hjem
  • Nyheder
  • Hobro Havn
  • Gæstesejler
  • Historier fra fjorden
  • Links til andre aktører
  • AIS
  • Sejlerhistorier
    • Indsendte beretninger
    • Send din beretning
    • Billeder Nordisk Sejlads 2011
Aktører på Havnen
  • Cafe Kaj
  • Den Blå Fisk
  • Gasmuseet og Brint
  • Himmerlands Teater
  • Hobro Både og Fiskerihavn
  • Hobro Roklub
  • Hobro Sejlklub
  • Hobro Værft
  • Karl Jensen
  • Krydsjagt 7 fonden
  • Lystfartøjsmuset
  • Skibsmægler
  • Svanen
  • Vikingeskibslauget Fyrkat
  • Visit Mariagerfjord

PostHeaderIcon Rejseberetning fra Loa 1

Torsdag, 07. Juli 2011 06:35 | Skrevet af Ole Madsen | PDF | Udskriv | Email

 

Der sker altid noget på LOA

 

Det tremastede sejlskib LOA glider stødt gennem Mariager Fjord. Bagved sejler de andre deltagere i Nordisk Sejlads. Der er næsten ingen vind, og turen er for motor. Men selvom der ikke bliver sat sejl fra Hobro til Hals, sker der alligevel hele tiden noget ombord på LOA.

Der er 15 unge med fra Mariagerfjord, Varberg og Frederikstad kommuner, og de har travlt med at lære hinanden at kende.

Et af de store samtaleemner er sproget, og der udveksles helt umulige tungemålstest, mens der skrælles kartofler. På den måde finder man for eksempelvis ud af, at ”fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad” hedder ”fem platta chokladbollar på ett platt chokladbollsfat” på svenska.

Broen i Hadsund er i sigte, og bådsmanden kalder sit hold af gaster på dæk. Han fortæller, hvordan de unge skal få ræerne stillet ind, så der bliver plads til at gå gennem broen uden at ramme ind i broklapperne. Der skal hales og slækkes i tovværket, og de unge går på med krum hals.

Det er 5. dag ombord på LOA, og de har efterhånden lært, at det, de gør nu, er at ”brase”. Lidt senere skal fokkesejlet pakkes om. Det er det nederste råsejl på den forreste mast.

- Pas på. Der kan godt ligge æg i det, siger Thea, der er bådsmand, da hun instruerer de unge på forhånd.

Æg? Ja, nu har skibene jo lige ligget ved siden af hinanden i Hobro, og der sker diverse drillerier besætningerne imellem. Og det er ikke ren vandkamp. Et sejl, der ikke er pakket ordentligt, er åbenbart et oplagt sted at gemme æg, der så kan trille ud og falde ned på dækket, når sejlet skal op.

Der skal 8-10 mand til for at pakke sejlet om. De unge kravler raskt op i riggen, og de balancerer sikkert ud på en line og læner sig ind over bommen. Hægtet fast med en livline.

Opholdet på LOA er delt ind i tre vagttyper à 2-4 timers varighed. Enten har man fri, ellers arbejder man med at vaske op, lave mad og vaske dørk eller man sætter og trimmer sejl. Det sidste er det sjoveste, siger 14 årige Mathias Friis Svendgaard fra Valsgård.

- Det er en megafed oplevelse, især når det gynger.

Mathias sejler yngling og laserjolle hjemme i Hobro Sejlklub, men det her er helt anderledes. Der er mere at holde styr på, og så er der jo mange flere at være sammen med.

- Jeg tror snart jeg kender halvdelen, og jeg begynder næsten at forstå det norske og svenske, fortæller han, mens han står klar med en fender, der skal beskytte fribordet mod bolværket i Hals.

Imens har Jeppe Grove Mikkelsen og Laurits Gersbøll bagt drømmekage på deres arbejdsvagt. LOA lægger til, og så er der kage på dækket. En flok af de svenske fyre har allerede badetøjet på og er klar til at springe over på stranden.

Snart skal der grilles på havnen, inden den rigtige kapsejlads fortsætter i morgen med kurs mod Frederikstad i Norge.

 


Mathias Friis Svendgaard står klar med fenderen inden LOA lægger til i Hals Havn.


S
ejlvagten er den sjoveste

På vej gennem Hadsundbroen

 

Udkig

 

Historie og billeder:

Rubin Freelance
Journalistik og kommunikation
v/Lone Bolther Rubin
Solbrinken 16
DK - 8400 Ebeltoft
Ph.: +45 8630 1288
Mobil: +45 2424 1288
www.rubin-freelance.dk
http://www.linkedin.com/in/lonerubin
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret (Torsdag, 07. Juli 2011 16:18)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Send
Fortryd
JComments
feed-image

Copyright © 2011 www.hobrohavn.dk.
All Rights Reserved.