Hobro Havn

En del af Danmarks smukkeste fjord
  • Forside
  • Det sker på havnen
    • Tidligere aktiviteter
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Om hobrohavn.dk
Menu
  • Hjem
  • Nyheder
  • Hobro Havn
  • Gæstesejler
  • Historier fra fjorden
  • Links til andre aktører
  • AIS
  • Sejlerhistorier
    • Indsendte beretninger
    • Send din beretning
    • Billeder Nordisk Sejlads 2011
Aktører på Havnen
  • Cafe Kaj
  • Den Blå Fisk
  • Gasmuseet og Brint
  • Himmerlands Teater
  • Hobro Både og Fiskerihavn
  • Hobro Roklub
  • Hobro Sejlklub
  • Hobro Værft
  • Karl Jensen
  • Krydsjagt 7 fonden
  • Lystfartøjsmuset
  • Skibsmægler
  • Svanen
  • Vikingeskibslauget Fyrkat
  • Visit Mariagerfjord

PostHeaderIcon Svenske unge lærer dansk til søs

Torsdag, 07. Juli 2011 19:03 | Skrevet af Ole Madsen | PDF | Udskriv | Email

Svenske unge lærer dansk til søs

 

Det tremastede sejlskib LOA glider stødt gennem Mariager Fjord i Danmark. Der er udsigt til bløde, skovklædte bakker og grønne enge, hvor kreaturer græsser roligt. Ombord er foruden den faste besætning, 15 unge svenskere, nordmænd og danskere.

De er med i Nordisk Sejlads, og de skal på 10 dage ikke alene lære noget om at sejle et gammelt træskib, men også lidt om hinandens sprog og kulturer. Nu kalder bådsmanden sit hold af gaster på dæk. Med danske kommandoer fortæller han, hvordan de unge skal få ræerne stillet ind, så der bliver plads til at gå gennem broen i Hadsund. Der skal hales og slækkes i tovværket, og de unge går på med krum hals.

Det er 5. dag ombord på LOA, og de har efterhånden lært, at det de gør nu er at ”brase”. Men det er ikke altid let at forstå de danske kommandoer. Det fortæller Adrian Elisson på 16 og Gustav Häggström på 15 år.

- På vej fra Varberg til Hobro, sagde Thea, at jeg skulle slække. Jeg hørte det som slippe – så jeg gav bare slip på det hele, griner Adrian.

Det er især det danske sprog, der er en udfordring for de unge. Norsk glider ligesom lidt lettere ned. Derfor var det også nordmændene, de først blandede sig med. Det er nemlig forbudt at snakke engelsk ombord. Men nu er de også begyndt at snakke mere med de danske unge.

- I begyndelsen forstod jeg ikke et ord dansk, men nu går det meget bedre, fortæller Gustav.

Opholdet på LOA er delt ind i tre vagttyper à 2-4 timers varighed. Enten har man fri, ellers arbejder man med at vaske op, lave mad og vaske dørk eller man sætter og trimmer sejl. Det sidste er det sjoveste. Det er de to unge fyre enige om.

- Det er lidt stresset, når man skal vende. Det kræver teamwork. Men det er cool, siger Gustav.

Det er første gang de to er ude at sejle på et sejlskib, men ikke sidste gang, hvis de kan bestemme selv.

- Jeg vil helt sikkert gøre det igen, hvis jeg får chancen, siger Adrian.

LOA er på vej til Hals, hvor der skal grilles på havnen, inden den rigtige kapsejlads fortsætter i morgen med kurs mod Frederikstad i Norge.

 

Gustav er i gang med at vaske fribord inden reception og fremvisning af LOA i Hobro Havn.

 

Adrian nyder opholdet på LOA. ”Jeg vil helt sikkert gøre det igen,” siger han.

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Send
Fortryd
JComments
feed-image

Copyright © 2011 www.hobrohavn.dk.
All Rights Reserved.