Hobro Havn

En del af Danmarks smukkeste fjord
  • Forside
  • Det sker på havnen
    • Tidligere aktiviteter
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Om hobrohavn.dk
Menu
  • Hjem
  • Nyheder
  • Hobro Havn
  • Gæstesejler
  • Historier fra fjorden
  • Links til andre aktører
  • AIS
  • Sejlerhistorier
    • Indsendte beretninger
    • Send din beretning
    • Billeder Nordisk Sejlads 2011
Aktører på Havnen
  • Cafe Kaj
  • Den Blå Fisk
  • Gasmuseet og Brint
  • Himmerlands Teater
  • Hobro Både og Fiskerihavn
  • Hobro Roklub
  • Hobro Sejlklub
  • Hobro Værft
  • Karl Jensen
  • Krydsjagt 7 fonden
  • Lystfartøjsmuset
  • Skibsmægler
  • Svanen
  • Vikingeskibslauget Fyrkat
  • Visit Mariagerfjord

PostHeaderIcon Sidste stræk for motor

Torsdag, 07. Juli 2011 20:07 | Skrevet af Ole Madsen | PDF | Udskriv | Email

Nordisk Sejlads for motor

 

LOA protesterer over kort mållinje-varsel og forventer at få en velfortjent førsteplads i løb A

 

Klokken 19.30 tirsdag aften blev mållinjen i den sidste etape af Nordisk Sejlads sat ud for Frederikshavn i Danmark. Udsigt til vindstille var årsagen til, at den sædvanlige kapsejlads over 130 sømil blev kortet ned til omkring 30.

Det betød, at den fællesnordiske besætning på LOA kun havde 10 minutter tilbage og pludselig var i skarp konkurrence med skonnerten Westkust fra Orust i Sverige. Mållinjen var placeret øst-vest, og da Westkust havde anlagt en nordlig kurs på et tidligere tidspunkt, kom de akkurat over først.

Det skabte noget røre i den unge besætning på LOA, der egentlig var tættere på den mållinje, som man havde forventet ved indsejlingen til Oslofjorden. Men skipper Michael Skatka beroligede de unge:

- Rolig nu, jeg har indgivet protest. Vi skal nok få gjort, så vi vinder, for vi er længere fremme end dem. Vi skal nok få den førsteplads, og nu skal vi have bjerget sejlene.

Det fik de unge til at juble, og som altid var de hurtigt i selerne, for en tur i riggen er en af de mest populære aktiviteter ombord. Det var et smukt syn – riggen fuld af unge mod en blå himmel og en lavtstående sol.

Herefter startede LOA motoren for at sejle mod Frederikstad, hvor de forventer at ankomme midt på eftermiddagen onsdag.

 

Et smukt syn – riggen fuld af unge danskere, nordmænd og svenskere, der samarbejder om at pakke sejlene efter en vel overstået kapsejlads.

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Send
Fortryd
JComments
feed-image

Copyright © 2011 www.hobrohavn.dk.
All Rights Reserved.